Artikler

Herunder uddrag fra Nanna Grønbech Petersens  interviewartikler:

Nedenfor følger interviewartikel med Ib Michael, som indgår i Litteratursidens tema ”Klimalitteratur”.

Indianernes regnskov brænder

Ib Michael er aktuel med dobbeltbogen, ‘Digte og Billeder fra Mexico 1971’. Den dokumenterende billeddagbog er i samspil med digtene en levende fortælling med mange lag. Billedsproget går ind under huden, og hans tanker om indianerne er på flere måder relevante i dag.

Af Nanna Grønbech Petersen
Interview

En hippie går rundt i København med indianerhat og sandaler af traktordæksåler, som går i opløsning i det danske sjap og søle. Når han besøger folk, så sætter han sig på hug fremfor at sidde på stole. Vi er tilbage i 1971. Ib Michael er netop kommet hjem fra Huichol-indianernes bjerge, Sierra Madre Occidental i Mexico, hvor han blev betaget af kulturen og eksperimenterede med indtagelse af mescalin-kaktus. ”Da jeg kom hjem til Danmark, havde jeg en lang psykotisk periode. Jeg var ikke indlagt, men jeg skriver i forordet til ‘Billeder fra Mexico 1971‘ om, hvordan det var ikke at kunne komme hjem. Jeg var blevet indianer. Jeg følte virkelig, jeg var blevet dem og fik det største kulturchok ved at komme tilbage til Danmark. Klimaet, menneskene, det hele. Men det lykkedes mig at omsætte det til bøger i stedet for at køre videre med psykosen.”

En musik udført i ord
Det er snart et halvt århundrede siden, at digtene blev til, så det er ikke den unge hippie med mexicansk pallacate (halstørklæde), indianerhat og sko af traktordæksåler, der tager imod mig i sommerhuset i Kikhavn. Men en mand med spor af levet liv i ansigtets folder og linjer. Hans kram og kindkys er hjerteligt. Øjnene er blå. Blikket stærkt og årvågent. Han har lavet urtete, Cool Mint, som han placerer i en tekande på bordet. Vi sætter os.

Hvorfor er digtene fra Mexico 1971 relevante i Danmark i 2020?
”I digtene i Den rullende kanon, som jeg udgav for et par år siden sammen med Thomas Boberg (Arabesk 2016), stammer nogle af teksterne fra helt andre kulturer, og de er relevante, fordi de viser en masse om andre måder at leve på og andre tidsepoker. Digtene fra Mexico 1971 er relevante, fordi de udgør deres egen billedverden, og hviler i deres eget billed- og musikunivers. En musik udført i ord. Man kan også læse teksterne som et signalement af tiden i 70’erne. Billederne er en dokumentation om en anden tid og en anden kultur. Hvis jeg nu bare havde skrevet ”Huichol-indianerne”, havde man jo ikke kunnet se, hvordan de så ud. Men det kan du så i billeddelen, hvor du kan se bjergene, folkene, gudeøjnene, fællesskabet, samtidig med du kan læse digtene.”

De indianske folk har altid værnet om regnskoven
Om få uger er Ib Michael på vej imod varmere himmelstrøg, men lige nu opholder han sig i sit sommerhus i Kikhavn. Havet er lige om hjørnet, og i området nær den prisbelønnede forfatters sommerhus er underskoven endnu grøn, og over den lyser blade gult. En fugl man ikke kan se, synger et sted i skoven. Solen og vinden får en gruppe træers blade til at ligne vibrerende sølv. Dette er blot et af mange steder i verden, hvor Ib Michael har levet i eller nær skov og strand. Han har igennem sit liv rejst i mange dele af verden, men har en særlig kærlighed til Sydamerika, der skinner stærkt igennem i hans forfatterskab. Han har opholdt sig og levet sammen med jungleindianere i regnskoven, og det har givet ham et særligt syn på verden og på klimaforandringerne. I forordet til ‘Billeder fra Mexico’, skriver han således: I en tid, hvor alle taler om at plante skov for at reducere CO2-udslippet, fælder vi træerne og stripper planeten for dens allersidste håb om en fremtid.”

Kan digtene fra Mexico 1971 kædes sammen med klimaproblematikken i dag? 
”De indianske folk har altid passet på deres natur. De har værnet om regnskoven. Og de falder så som ofre for vores trang til hele tiden at udvide vores område. Der skal skabes græsningsarealer i Amazonas, så vi kan spise mere kød. Skovområder i Amazonas fældes, for at der kan gå kødkvæg rundt og græsse. Men når skoven forsvinder, så ender jorden også med at blive udpint i løbet af ganske få år, og der bliver kun en tør savanne tilbage. Der plantes oliepalmer, og vi inddrager regnskove i en tid, hvor vi har så meget brug for hvert evigt eneste træ på denne jord.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden https://litteratursiden.dk/index.php/artikler/indianernes-regnskov-braender