Artikler

At formidle menneskers tanker og refleksioner interesserer mig. Jeg tilbyder at skrive interviews og artikler. Se eksempler via links eller læs uddrag fra interviewartikler med Thomas Boberg og Ib Michael her:

Interviewartikel med digteren Thomas Boberg.  Litteratursiden: ”En kollektiv ubevidsthed”.  https://litteratursiden.dk/artikler/en-kollektiv-ubevidsthed

Interviewartikel med forfatteren Ib Michael.  Litteratursiden: ”Indianernes regnskov brænder”. https://litteratursiden.dk/index.php/artikler/indianernes-regnskov-braender

Interviewartikel med forfatteren Robert Zola Christensen.  Litteratursiden: ”Begærlighed kan omstyrte liv”. https://litteratursiden.dk/artikler/begaerlighed-kan-omstyrte-liv

Interviewartikel med forfatteren Mikael Josephsen. Kristeligt Dagblad: ”Hver morgen lægger jeg livet over til den højere magt”. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/se-paa-verden-med-tilgivelse-og-kaerlighed-frem-vrede

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Forberedelse-til-livet.jpg
Forsiden af Thomas Bobergs digtsamling ‘Forberedelse til livet’. Jeg har skrevet artiklen ‘En kollektiv ubevidsthed’ i forbindelse med udgivelsen.

En kollektiv ubevidsthed

Den prisbelønnede digter Thomas Boberg har skrevet over 30 bøger primært digtsamlinger og rejseromaner. Den 4. marts 2021 er han aktuel med ’Forberedelse til livet’, som tager afsæt i barndommen.

Af Nanna Grønbech Petersen

En femårig dreng med lyseblå øjne sidder på en strand og funderer over livet. Hvor kommer jeg fra? Jeg er ikke her fra. Jeg kommer fra en anden verden. Jeg kommer helt sikkert fra en anden planet. De har placeret mig her på Jorden, og engang skal jeg tilbage og fortælle dem, hvordan der var her. De har med vilje slettet min erindring, så jeg ikke kan huske den anden planet. Scenariet her stammer fra en af de første barndomserindringer, den anmelderoste digter Thomas Boberg husker. Han har om nogen gennem sit liv og forfatterskab undersøgt og dokumenteret noget om sin eksistens her på den blå planet.

At ramme lyset med et skrig
Lige nu befinder Thomas Boberg sig i en lejlighed på 5. sal i Københavns Nordvest kvarter. Lyset kommer mildt ind ad vinduet. Bogreoler dækker stort set alle vægge fra gulv til loft. Trægulvet knirker en anelse, da han bevæger sig hen over det med et kaffekrus i hånden, som han placerer på arbejdsbordet, der næsten er helt overtaget af bøger. Vi skal tale om ’Forberedelse til livet’.

– Hvad er din første erindring?

 ’Forberedelse til livet’indledes med en form for erindring: ”Jeg ramte lyset med et skrig. Senere så jeg det hele igen i et sandkorn.”

– Er det en reference til William Blake? – ” To see a World in a Grain of Sand. And a Heaven in a Wild Flower”?

“Det kan referere til William Blake. Men det har også noget at gøre med at sidde på en strand og kigge ind i bittesmå sten eller sandkorn. Helt tidlige erindringer, der handler om at være en padde, og når man ser det hele, vil man bare hjem i havet. Man vil jo ikke være en del af det her. Og så er der nogen, som hiver en ned bag nogle tremmer i en kravlegård, så man kommer til at sidde og stirre ind i en væg i stedet for at kigge ud på havet, hvor man kommer fra.”

Mystisk erindring
”Der er mange typer af erindring. En af mine klare og mystiske barndomserindringer stammer fra jeg var fem år. Den handler om en mand, der præsenterede sig som en ven af familien, og tog mig med op i et sommerhus. Da jeg kom til huset, kendte jeg alle rummene. Det kunne jeg simpelthen ikke forstå. Jeg vidste, hvor alting var, men kunne ikke mindes, at jeg havde været der før, og det har jeg garanteret sagt til manden. Han har måske svaret: ”Det er sådan en evne du har, at du kan ane noget om fremtiden.” Men i virkeligheden havde jeg bare været der før, for manden var min far, men jeg fik det først at vide, da jeg var 14 år.”

Hans far var billedkunstneren Jørgen Boberg, og Thomas Bobergs billedrige tekster afspejler i den grad også, at der flyder oceaner af billeder inde i ham. I digtet “Hyacint” fra 2017 beskriver Thomas Boberg noget om kompleksiteten i forholdet til faren. ”Min far var først min far, da han gav sig til kende. Jeg var 15 år da min søster i en skuffe fandt en dåbsattest med et andet efternavn, min søster var 14. Det var dengang min første far (som med et var min stedfar, en fremmed) og min mor blev skilt, og den familie jeg kendte til blev splittet for alle vinde og veje.”

Et mønster under sne og is
– Hvorfor har du skrevet ’Forberedelse til livet’?

”Jeg har ikke haft en plan om at skrive sådan en bog. Den er blevet til samtidig med, at jeg skrev rejseromanen Africana (2019). Den arbejdede jeg intenst på i hvert fald i to år, men begyndte med de første notater seks år tidligere. ’Forberedelse til livet’ har jeg også arbejdet på i rigtig mange år, faktisk i flere år end ’Africana’. Det er nogle tekster og digte, som tager udgangspunkt i konkret levet liv, på en anden måde end mine andre bøger. Det er måske også derfor, det har taget så lang tid at skrive den og slibe de her digte til. Jeg har ikke haft en plan om, at nu skriver jeg en bog, som skal mime en livsrejse, for at bruge en rigtig grim kliche. Men jeg forstod efterhånden, hvad det var for en bog, jeg skrev.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/artikler/en-kollektiv-ubevidsthed
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Foto-litt.jpg
Læs her uddrag af artiklen ‘Indianernes regnskov brænder’, som er bragt på Litteratursiden i forbindelse med deres Klimatema.

Indianernes regnskov brænder

Ib Michael er aktuel med dobbeltbogen, ‘Digte og Billeder fra Mexico 1971’. Den dokumenterende billeddagbog er i samspil med digtene en levende fortælling med mange lag. Billedsproget går ind under huden, og hans tanker om indianerne er på flere måder relevante i dag.

Af Nanna Grønbech Petersen
Interview

En hippie går rundt i København med indianerhat og sandaler af traktordæksåler, som går i opløsning i det danske sjap og søle. Når han besøger folk, så sætter han sig på hug fremfor at sidde på stole. Vi er tilbage i 1971. Ib Michael er netop kommet hjem fra Huichol-indianernes bjerge, Sierra Madre Occidental i Mexico, hvor han blev betaget af kulturen og eksperimenterede med indtagelse af mescalin-kaktus. ”Da jeg kom hjem til Danmark, havde jeg en lang psykotisk periode. Jeg var ikke indlagt, men jeg skriver i forordet til ‘Billeder fra Mexico 1971‘ om, hvordan det var ikke at kunne komme hjem. Jeg var blevet indianer. Jeg følte virkelig, jeg var blevet dem og fik det største kulturchok ved at komme tilbage til Danmark. Klimaet, menneskene, det hele. Men det lykkedes mig at omsætte det til bøger i stedet for at køre videre med psykosen.”

En musik udført i ord
Det er snart et halvt århundrede siden, at digtene blev til, så det er ikke den unge hippie med mexicansk pallacate (halstørklæde), indianerhat og sko af traktordæksåler, der tager imod mig i sommerhuset i Kikhavn. Men en mand med spor af levet liv i ansigtets folder og linjer. Hans kram og kindkys er hjerteligt. Øjnene er blå. Blikket stærkt og årvågent. Han har lavet urtete, Cool Mint, som han placerer i en tekande på bordet. Vi sætter os.

Hvorfor er digtene fra Mexico 1971 relevante i Danmark i 2020?
”I digtene i Den rullende kanon, som jeg udgav for et par år siden sammen med Thomas Boberg (Arabesk 2016), stammer nogle af teksterne fra helt andre kulturer, og de er relevante, fordi de viser en masse om andre måder at leve på og andre tidsepoker. Digtene fra Mexico 1971 er relevante, fordi de udgør deres egen billedverden, og hviler i deres eget billed- og musikunivers. En musik udført i ord. Man kan også læse teksterne som et signalement af tiden i 70’erne. Billederne er en dokumentation om en anden tid og en anden kultur. Hvis jeg nu bare havde skrevet ”Huichol-indianerne”, havde man jo ikke kunnet se, hvordan de så ud. Men det kan du så i billeddelen, hvor du kan se bjergene, folkene, gudeøjnene, fællesskabet, samtidig med du kan læse digtene.”

De indianske folk har altid værnet om regnskoven
Om få uger er Ib Michael på vej imod varmere himmelstrøg, men lige nu opholder han sig i sit sommerhus i Kikhavn. Havet er lige om hjørnet, og i området nær den prisbelønnede forfatters sommerhus er underskoven endnu grøn, og over den lyser blade gult. En fugl man ikke kan se, synger et sted i skoven. Solen og vinden får en gruppe træers blade til at ligne vibrerende sølv. Dette er blot et af mange steder i verden, hvor Ib Michael har levet i eller nær skov og strand. Han har igennem sit liv rejst i mange dele af verden, men har en særlig kærlighed til Sydamerika, der skinner stærkt igennem i hans forfatterskab. Han har opholdt sig og levet sammen med jungleindianere i regnskoven, og det har givet ham et særligt syn på verden og på klimaforandringerne. I forordet til ‘Billeder fra Mexico’, skriver han således: I en tid, hvor alle taler om at plante skov for at reducere CO2-udslippet, fælder vi træerne og stripper planeten for dens allersidste håb om en fremtid.”

Kan digtene fra Mexico 1971 kædes sammen med klimaproblematikken i dag? 
”De indianske folk har altid passet på deres natur. De har værnet om regnskoven. Og de falder så som ofre for vores trang til hele tiden at udvide vores område. Der skal skabes græsningsarealer i Amazonas, så vi kan spise mere kød. Skovområder i Amazonas fældes, for at der kan gå kødkvæg rundt og græsse. Men når skoven forsvinder, så ender jorden også med at blive udpint i løbet af ganske få år, og der bliver kun en tør savanne tilbage. Der plantes oliepalmer, og vi inddrager regnskove i en tid, hvor vi har så meget brug for hvert evigt eneste træ på denne jord.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden https://litteratursiden.dk/index.php/artikler/indianernes-regnskov-braender